Fyens Stiftstidende, Sektion 1, Side 26, 25-09-2013, 353 ord
af Marianne Koch
Nørregaards Teater
SCENE " Deadline" Rummet er tåget. Rummet er sort. Fyldt med sorte og hvide balloner. Et godt sted at dø.
Og straks udråbes alle mulige og umulige dødsmåder.
Gamle: Som klovne, iført en krave gul som solen og håbefuldt lyserøde bukser, ryster de rundt, inden de begår kollektivt selvmord. Forinden når de dog at skrive 112 på en ballon til datteren. Hun skal ikke se dem døde.
Unge: De danser, de mødes, de forelsker sig, de kører hjem på knallert. Og en abe kommer i vejen.
Forældre: Hvordan siger man farvel til en død baby? Lykkeligt ægtepar: Jalousi kan dræbe.
Hospice: Hvorfor fik vi aldrig børn sammen? Veninde i mobil: Hvorfor svarer hun ikke? Obduktion: Sådan lyder det, når kroppen skæres op.
Sluk for respiratoren: Far, hvorfor kan de ikke lave mor? Det alt sammen lyder ikke som opskriften på en livlig forestilling om at dø.
Ikke desto mindre er det lige, hvad det er.
Aldrig pinligt
For de tre medvirkende -Betina Grove Ankerdal, Marianne Søndergaard Madsen og Christian Hetland -klovner og græder og hulker og griner og danser og mimer sig på genial vis gennem alle rollerne, uden at det kammer over og bliver pinligt.
Tværtimod sidder man og føler sig i trygge skuespillerhænder hos instruktøren Anders Lundorph og dramatikeren Line Mørkeby, der sammen med komponisten Sune Skuldbøl Vraa i den grad ved, hvor de vil hen med os: Nemlig ud i livet med en daglig erkendelse af, at det skal slutte. For os selv. Og måske sværest: For vore nærmeste.
Vi, der var så heldige i 2011 at overvære Mungo Parks teater-collage " Kvinde kend din krop", oplevede et under af en forestilling, skabt over en tør og saglig og ikke så lidt kvindefrelst bog.
Vi, der mandag på Nørregaards Teater var så heldige at overvære premieren på det københavnske Teatret st. tv. s " Deadline", oplevede i samme collage-stil tre fantastiske skuespillere give intenst liv til døden, så den blev vedkommende.
Lige til at live op af. Men nok lidt hård kost for målgruppen fra 13 og op.
Om forestillingen Nørregaards Teater,Odense, mandag: " Deadline". Gæstespil afTeatret st. tv
( www.teatretsttv.dk).

Teatret st. tv • 20 36 36 16 • post@teatretsttv.dk
Teatret st. tv
20 36 36 16
post@teatretsttv.dk